Ledige stillinger

Dit næste karriereskridt starter her - opdag spændende muligheder hos vores forhandlere.

Vibholm

Butiksansvarlig

  • 001. Fast ansættelse
  • Fuldtid
  • 42
  • 011 - Andet
  • Fisketorvet
  • 31.08

Vibholm søger en nærværende og resultatorienteret butikschef med ansvaret for en af vores butikker i Storkøbenhavn. Har du lyst til at løfte og lede en smykkebutik og være en del af et hold der brænder for smykker, kundeservice og salg? Vi er på udkig efter en struktureret, positiv og udadvendt leder, der skal tage ansvar for at drive, planlægge og optimere daglig drift og indtjening i en af vores butikker i Storkøbenhavn. Der er flere muligheder, og vi vil drøfte rette match og kemi til den enkelte butik ved en personlig samtale. Dine primære arbejdsopgaver vil blive: Daglig ledelse, træning og motivation af dit hold. Personaletrivsel er et udgangspunkt for en succesfuld drift. Salg og omsætning. Du har ansvar for og indflydelse på salget i din butik og du tager ansvar for dagsomsætning og mersalg ved at fokusere på kundeoplevelse, personale og produkter. Salgsinitiativer og gode idéer er altid velkomne. Tilsikre at procedure og retningslinjer overholdes med henblik på gode og effektive arbejdsgange – i hele Vibholm organisationen. Du samarbejder ofte med dine kollegaer i andre butikker. Butik og produkter. Du har overblik over kollektioner og kampagner. Butikken skal altid fremstå pæn og indbydende. Det kræver planlægning og uddelegering af arbejdsopgaver som dekoration, rengøring m.m. Kundeoplevelse. Du er dygtig til at skabe relationer og kan læse kunder og vejlede dem i et salg – og ikke mindst kan du lære andre at gøre det samme. Din tid bliver primært brugt på gulvet med personalet men du har også ansvar for administrative opgaver som vagtplan, status, varelager, kampagner og samarbejder. Hvem er du: Vi forestiller os at du er faguddannet indenfor detail og har erfaring med ledelse og mennesker. Det er ligeledes en fordel, at du har erfaring med vagtplanlægning. Det er vigtigt at du har en naturlig interesse for design og smykkeuniverset – og gerne erfaring med dette, samt med kundeservice og salg. Du trives i lederrollen og er en kommunikerende og inkluderende leder, der sætter en ære i at forstå og motivere dit team til at yde deres bedste. Du ved at holdets præstation, reflekteres på butikkens omsætning og ikke mindst kundernes oplevelse - derfor tager du ansvar for personalets træning og trivsel. Du har styr på tingene og trives med at tage sætte retning, gå forrest og give feedback til dit team. Du holder dig opdateret på kampagner og nye tiltag, så du altid med sikkert overblik, kan vejlede både personale og kunder og få enderne til at mødes i hverdagen. Vibholm tilbyder: Vibholm er en familiejet virksomhed med 32 butikker landet over, samt en succesrig webshop. Vi er Danmarks største smykkekæde. Vores sortiment er stort og rummer mange forskellige brands og samarbejder med både urmagere og guldsmede. Som butiksansvarlig bliver du en del af et stort netværk af fantastiske og dygtige kolleger i hele Danmark. Det skaber et solidt netværk, tryghed og god støtte i hverdagen. Vi fejrer vores resultater flere gange om året ved sommer og juleevents + det løse. Gode udviklings- og uddannelsesmuligheder, hvor vi løbende kan tilbyde efteruddannelse og kurser. Hvis du har ambitionerne, så har vi muligheden. Spændende leverandørevents, deltagelse i messer m.m. – det kan være alt fra lokale smykkefabrikanter til historiske ur producenter, bryllupsmesser el lign. Dine arbejdstider følger centrets åbningstider og inkluderer weekendarbejde. Lønpakken indeholder pensionsordning, sundhedsforsikring samt gode personalerabatter. Vil du være en del af Vibholm-familien? Så send dit CV og en kort ansøgning. Vi indkalder løbende til samtaler, så tøv ikke med at få din ansøgning afsted. Vi ansætter, når den rette kandidat er fundet.

Vibholm

Butiksassistent

  • 003. Tidsbegrænset kontrakt
  • Fuldtid
  • 42
  • 004 - Salgsassistent
  • Fisketorvet
  • 31.08

Brænder du for salg og gode kundeoplevelser? Og vil du være en del af en moderne smykkekæde, hvor du rådgiver om alt fra diamantsmykker til ure i lækker kvalitet? Velkommen til et univers af tidløst design Vi har 12 butikker på Sjælland, og hvis du bliver ansat i en af dem får du din hverdag i en butik, der oser af Vibholms-DNA: en indbydende og varm atmosfære med et bredt sortiment af både klassiske og trendy smykker. I butikken får du kolleger, der hver dag er med til at skabe rammen for betydningsfulde livskapitler, når vi rådgiver og sælger alt fra vielsesringe til modesmykker og diamantsmykker. Din hverdag i butikken Som butiksassistent får du en varieret hverdag, hvor du sætter dit aftryk på alt fra vinduesdekorationer til personlig kunderådgivning. Din kerneopgave er at skabe en god kundeoplevelse fra rådgivning til salg, men derudover får du en spændende hverdag, hvor du blandt andet: spotter kundens behov og skaber mersalg gennem gode kunderelationer er med til at åbne, lukke og sikre, at butikken fremtræder pæn i løbet af dagen er med til at dekorere butik og udstillingsvinduer til bestemte sæsoner dagligt rengør smykker og ure plukker og pakker varer til vores hovedlager. En ånd, der er mere end guld værd Som butiksassistent bliver du en del af et stort netværk med 30+ butikker og fantastiske kolleger i hele Danmark. Og ude i butikken vil du nok hurtigt fornemme det gode faglige og sociale fællesskab, for vi er gode til at se hinanden, og så står vi altid klar til at give hinanden en ekstra hånd. Derudover kan du se frem til: gode udviklingsmuligheder, hvor vi løbende kan tilbyde efteruddannelse og kurser. at møde dine kolleger i hele Danmark til en årlig sommerfest med ret sjove aktiviteter spændende leverandørevents - det kan være alt fra lokale smykkefabrikanter til historiske urproducenter Du har erfaring fra detail branchen … og så forestiller vi os, at du: Har erfaring fra detailhandel og måske er uddannet salgsassistent gerne med speciale i guld,sølv og ure - men det er ikke et krav Søger en stilling på 30-37 timer Motiveres af salg og ser muligheder for mersalg gennem god rådgivning og service Trives med at skabe stærke kunderelationer og gode oplevelser Har interesse for smykker, ure og design og lyst til at arbejde med et bredt sortiment Er nysgerrig, engageret og klar til at lære nyt Jagter du guld? Det gør vi! Så send dit CV og en kort ansøgning. Vi indkalder løbende til samtaler, så tøv ikke med at få din ansøgning afsted.

Neye

Salgsassistent

  • 001. Fast ansættelse
  • Deltid
  • 7-20
  • 004 - Salgsassistent
  • Fisketorvet
  • 31.07

Du er minimum 18 år med masser af energi, gode samarbejdsevner og har lysten til at arbejde med salg og kundeservice. Du skal kunne tiltræde både formiddag og eftermiddag i hverdage og weekend. Erfaring fra butik og detailhandel er en fordel. Du er glad og naturlig og har evnen til at skabe kundekontakt, opbygge gode kunderelationer og skabe god stemning i butikken. • Du har en kundeorienteret serviceopfattelse • Du er selvstændig og ikke er bange for at tage fat • Du er initiativrig og viser engagement i jobbet • Du har et højt energiniveau og en positiv livsindstilling Dine Primære arbejdsopgaver: Fokus på salg, service og gode kundeoplevelser i samarbejde med det øvrige team, samt sørge for at butikken altid fremstår indbydende for vores kunder. • Varemodtagelse, prismærkning og opfyldning af varer • Visuelt merchandise • Arbejde i overensstemmelse med vores kædekoncept • Personligt salg og service, samt sikre gode kundeoplevelser • Efterlevelse af KPI’er som er fastlagt (Basket size mv.) • Vedligeholdelse af butikken så den altid er trimmet og rengjort. Vi tilbyder: Et interessant job i en dynamisk modevirksomhed, hvor kvalitet og funktionalitet, samt det gode formål er i fokus. Du vil have et tæt samarbejde med Butikslederen og rig mulighed for medindflydelse. Vi er et team af engageret kollegaer, der arbejder for fælles mål i et uformelt og positivt arbejdsmiljø.

Elgiganten

Salgsassistent Elev

  • 003. Tidsbegrænset kontrakt
  • Fuldtid
  • 37
  • 004 - Salgsassistent
  • Fisketorvet
  • 31.07

Vil du være en del af et team, hvor arbejdsglæde og sammenhold er kernen i hverdagen? Og har du interesse i at være med på Elgigantens spændende rejse, hvor vi har fuld fokus på personlig udvikling og at forblive kundernes foretrukne detailkæde? At blive elev i Elgiganten kan være startskuddet på din karriere. Du bliver en del af Danmarks bedste team af engagerede medarbejdere, og en virksomhed hvor vi sætter din udvikling i højsædet. Elgiganten er en arbejdsplads for alle. Det er vi, fordi vi er forskellige sammen, og vi tror på, at vi kan tilbyde den bedste rådgivning, når vi afspejler vores kunders mangfoldighed. Vi mener, at det bør være sjovt at komme på arbejde uanset hvem du er, og hvor du kommer fra. Vi har, som markedsleder også et ansvar for at sikre et mere bæredygtigt samfund i vores branche. Derfor arbejder vi på at begrænse vores indvirkning på miljøet. Det kan du læse mere om her: ‘Vores arbejde med bæredygtighed’. Vi har også den bedste pris på markedet, så du kan fokusere på den gode service og løsning til kunden. Dine opgaver som elev bliver at: tage godt imod kunderne, når de kommer ind i butikken rådgive kunderne - så de får de rigtige produkter med hjem, som passer til deres behov sikre at butikken er klar og indbydende Hvem er du? du er imødekommende, ærlig og oprigtig du er god til at bevare overblikket i travle perioder du er høflig, både over for kunder og kollegaer du kan lide at være en del af et team med et godt sammenhold Du behøver ikke have erfaring - vi skal nok lære dig det vigtigste. Så længe du har viljen, så har vi vejen. I Elgiganten har vi mange interne udviklingsmuligheder, såsom kurser, træninger og lederuddannelser. Uddannelsens opbygning Elevuddannelsen starter op hvert år i august og strækker sig over to år. I løbet af de to år vil der være fire skoleophold af to ugers varighed, hvor du bor på skolen i de uger du er afsted. Skoleopholdene foregår på ZBC i Ringsted, og her vil du møde elever fra Elgigantens varehuse fra hele landet. På elevuddannelsen hos Elgiganten er der fokus på salg, og du vil blandt andet arbejde med emner som god kundeoplevelse, personligt salg, merchandising, sortiment og indkøb, markedsføring, budget samt købelov og reklamationsret. Sideløbende med din teoretiske uddannelse klæder vi dig på menneskeligt til de situationer, du vil møde i din dagligdag i varehuset. Løn efter HK’s butiksoverenskomst, herunder pension- og fritvalgsordning samt forskudttidstillæg Adgangskrav Inden du kan starte som elev, skal du have bestået grundforløbet på EUD, EUX Business eller HHX, andre studentereksaminer skal suppleres med HGS/EUS, så skal du være fyldt 18 år og have viljen til at yde dit absolut bedste hver dag. Er du fyldt 25 år? Så kan du blive voksenelev hos os. Du skal blot have en realkompetencevurdering som du bedes vedhæfte i din ansøgning. Nysgerrig? Så klik her og læs mere om dine muligheder i Elgiganten. For at søge stillingen, skal du sende os dit cv via ansøg knappen. Vi tager også gerne imod din ansøgning, men vi synes det kunne være mest interessant, hvis du laver en lille video om dig selv. Vær opmærksom på, at du kan modtage en mail med ønsket om at du gennemfører en test for at komme videre i rekrutteringsforløbet. Vi behandler løbende ansøgninger og afslutter rekrutteringen, når vi har fundet den rigtige kandidat. Om Elgiganten Elgiganten er Danmarks ledende varehuskæde inden for mærkevareprodukter i forbrugerelektronik og hårde hvidevarer, og vi står bag en af de mest populære internetbutikker. Elgiganten åbnede det første danske varehus i 1996, og har siden ekspanderet til 49 varehuse fordelt over hele landet. Elgiganten indgår i Elkjøp-koncernen, som er Nordens største handelsvirksomhed inden for forbrugerelektronik og elektroniske husholdningsapparater. Koncernen består af 13.000 ansatte, hvoraf ca. 2.400 er ansat i Elgiganten Danmark. I Norden har vi 425 varehuse fordelt i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Grønland, Island samt på Færøerne. Alle nordiske varehuse forsynes fra vores egen distributionsvirksomhed – det knap 200.000 kvm store centrallager i Jönköping i Sverige. Elkjøp er ejet af den engelske elektronikgigant Currys. Vores vision og værdier Vores fælles mål er altid at sikre vores kunder den gode kundeoplevelse, og vores værdier WIN, PLAY, GROW og DIFFERENT vejleder os i alt, hvad vi gør. Læs mere om elev uddannelse her https://www.elgiganten.dk/om-elgiganten/karriere-i-elgiganten/elev-i-elgiganten

Carat Diamanter søger deltids salgsassistenter

  • Deltid 8-25 timer
  • 8-25
  • 20.11 - 31.12

Vi søger engagerede og dynamiske salgsassistenter 8-25 timer ugentligt. Du skal være begejstret for stærke mærkevarer, og du skal brænde for moderne smykker af høj kvalitet. Vi kan tilbyde et fleksibelt job, hvor du i høj grad selv er med til at planlægge dine vagter. Jobbet er udfordrende, og du vil opnå en høj grad af personlig udvikling, som du kan tage med dig fremover. Du kommer til at indgå i et team med butikschef, salgsassistenter, deltidssalgsassistenter og elever. Hvad kræver det? Du er super dygtig til at sælge Du skal kunne lide at have travlt Du er smilende, glad og udadvendt. Sådan ansøger du Send os en ansøgning på annasofie@caratdiamanter.dk Husk at vedhæfte et billede. Vi glæder os til at høre fra dig hos Carat Diamanter